NS1

NS1 er en CE-mærket genbrugsmursten i varme, gule nuancer – indsamlet fra bygninger og genbrugsstationer over hele landet.

Hver sten renses, sorteres og testes, så kun de bedste går videre i kredsløbet: fri for forurening, men fuld af patina, spor og historie.

Variationerne i farve og overflade giver et levende murværk, hvor detaljeringen opstår helt naturligt.

De sten, der går i stykker under nedrivning og transport, får nyt liv som kopsten, som bruges i skalmuring og i forbandter, hvor mindre formater skaber rytme og finere skygger.

For at fremme den mest cirkulære løsning belønner vi de forbandter, der bruger flest kopsten – jo flere kopsten murværket kan optage, desto mindre spild, og desto større del af materialet udnyttes i konstruktionen. Derfor afspejler vores prissætning ikke kun farve og sortering, men også hvor cirkulær murværksopbygningen er.

NS1 er ikke blot en mursten, men en metode: at bygge videre på det, der allerede findes – med respekt for ressourcerne og for arkitekturen, der skal stå i generationer.

Længde: 228mm

Bredde: 108mm

Højde: 55mm

Tolerance: ±20mm

Krydsforbandt: 630,- DKK pr. m2 ekskl. moms

Løberforbandt: 1.008,- DKK pr. m2 ekskl. moms