Processer
Hos NordSten designer og udvikler vi innovative cirkulære processer, som minimerer affald og ressourceforbrug. Vi kan derfor hjælpe dig med både rådgivning og produktion af cirkulære byggematerialer. Vi følger affaldshierakiet i alle vores aktiviteter, men går ikke længere ned end genanvendelse, da vores mission er at reducere affald og fremme cirkulært ressourceforbrug gennem kvalitetsprodukter til byggeriet.
Vi kan derfor tilbyde rådgivning og oplæg om cirkulært ressourceforbrug, samtidig med vi tilbyder produkter og services, der kan forbedre din LCA ved at øge genbrug og genanvendelsesgraden i dit byggeprojekt.
Muligheden for cirkulært byggeri er relativt fra projekt til projekt. Derfor anbefaler vi altid tidlig inddragelse, så alle muligheder bliver afsøgt og projektets cirkularitet foregår så smidigt som muligt.
CE-mærkede genbrugte mursten
Danmarks største mængde af murstensaffald bliver CE-mærket
NordSten er startet igennem et samarbejde med Norrecco A/S, som er en af Danmarks førende behandlere af jord og bygge- og anlægsaffald. Herfra modtager vi en stor del af den murstensfraktion, der tidligere blev betragtet som affald, men som i dag udgør en vigtig ressource i dansk byggeri.
De fleste mursten kommer fra rammeaftaler hos ARC og Vestforbrændingen, hvor vi årligt modtager lige under 10.000 tons murstensaffald. Materialet sorteres efter farve, kvalitet og format, så mest muligt kan gå til direkte genbrug. Egnede sten renses med vores egen maskine, testes efter gældende standarder og CE-mærkes til brug i nyt murværk.
Ikke alle sten kan CE-mærkes, men de indgår stadig i vores kredsløb: De renses, kvalitetssikres og lagerføres til brug som specialsten, skaller, fliser eller granulater. På den måde sikrer vi, at så meget tegl som muligt bevares i cirkulation og reducerer behovet for nye råstoffer.
NordSten skaber metoder til at bevare materialer, minimere affald og gøre genbrug til et naturligt valg i fremtidens byggeri.
Genanvendelse af restprodukter
Innovative metoder der muliggør genanvendelse
Mange mursten bliver desværre ødelagt under nedrivning, transport og håndtering. I årevis endte disse fraktioner som deponi, selvom materialet stadig havde både værdi og potentiale. Det skaber et unødvendigt pres på vores råstoffer og efterlader et stort ressourcespild.
Derfor udvikler vi løsninger, der kan løfte de sten, som ikke længere kan bruges direkte i murværk. I stedet for at afskrive dem som affald, forædler vi dem til nye byggematerialer, hvor teglens stoflighed, styrke og farvespil fortsat kan gøre en forskel.
Et eksempel er vores SkraldRazzo™, hvor knust affald bliver et aktivt tilslag i et nyt, robust overflademateriale. Her bliver restfraktioner til ressourcer og får en funktion i projekter, hvor æstetik, holdbarhed og cirkularitet skal gå hånd i hånd.
På den måde kan selv beskadigede mursten fortsætte deres liv i fremtidens byggeri frem for at gå tabt i jorden.
Rådgivning og udførelse
Vi hjælper også med rådgivning og udførelse af genbrugspotentiale i din selektive nedrivning
Vores arbejde handler ikke kun om at rense sten – men om at bevare ressourcer, kulturarv og arkitektonisk værdi. Når en bygning må rives ned, handler det om at bevare mest muligt – og sikre, at værdien i de eksisterende materialer ikke går tabt i processen.
Derfor hjælper vi bygherrer, rådgivere og entreprenører med alt fra at udforme udbud, hvor genbrug ikke bliver negligeret, til at planlægge selve forberedelsen af materialerne, så flest mulige kan få et nyt liv i den kommende konstruktion. Målet er enkelt: at gøre fortidens materialer til en aktiv del af fremtidens bygning.
I 2025 har vi bl.a.:
- Rådgivet om og genbrugt Børsens mursten
- Klargjort næsten 400.000 mursten til genbrug for entreprenører
- Renset og sorteret over 40.000 tagsten fra Frederiksberg Slot for FES
Special sten
Restaureringens bedste partner
NordSten er bl.a. startet af restaureringsmurere, der kender udfordringen i at finde en mursten, der både passer i format, farve og håndværksmæssig karakter, når en bygning skal bevare sit oprindelige udtryk og sin historiske integritet.
Derfor renser, sorterer og lagerfører vi en bred palet af specialsten – formater og farvenuancer, som ellers kan være vanskelige at finde i de rette mængder. Hver sten bliver behandlet med respekt for sit ophav, så den kan indgå i restaureringer, hvor autenticitet og præcision er afgørende.
Vi kan dog ikke lagerføre alle historiske typer. Har du et projekt, der kræver en særlig sten eller en specifik periodekarakter, anbefaler vi altid at kontakte os i god tid. Udsortering af større mængder kan være tidskrævende, og jo tidligere vi inddrages, desto større sandsynlighed er der for, at vi kan matche både kvalitet og kvantitet.